Andelsbofællesskabet Blåhøjen ligger i Skejby i det nordlige Århus.
Blåhøjen består af 25 huse og et stort fælleshus. Fælleshuset danner rammen vores daglige fællesspisning og fælles aktiviteter. Vi har et tæt naboskab og har fællesspisning alle ugens dage.
Vi har en stor grund med et dejligt udeareal med plads til både børn og voksne. Vi har boldbane, legeplads, trampolinareal, bålplads, højbede mm.. Det indre af området er bilfrit, så børnene kan lege i fred for trafik.
I vores store fælleshus har vi i kælderen fælles vaskeri, værksted, træningsrum, musikrum, ungdomsrum og genbrugsrum. I stueetagen har vi et gæsteværelse, toiletter og bad, et puderum, fælleskøkken samt spisesal med hyggekrog og sofaer.
En gruppe mennesker satte gang i projektet i 1983, og efter møder, køb af grund, projektering og byggeri var de første huse klar til indflytning i sommeren 1985.
Fælleshuset er placeret centralt i foreningen. Det danner en hyggelig ramme om fællesskabet i foreningen – ikke mindst via den daglige fællesspisning.
Blåhøjen er medlem af Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.
På deres hjemmeside, kan du finde mange relevante ting, bl.a. love og regler angående andelsforeninger. Læs mere HER
Andelsbofællesskabet Blåhøjen | Skelagervej 415A | 8200 |Aarhus N